Nudler og Mountain Dew

Så blev der igen tid til at blogge (og en nogenlunde internetforbindelse). Jeg sidder sammen med Birgil, Cristina og Rosa på vores tagterasse og har puttet sololie på armene og faktor 20 på kinderne, mhmm. Det bliver stadig helt vildt koldt om aftenen, men midt på dagen er her bare så lækkert. Tænk juni måned i Danmark, sådan er vejret ca.

Vi har oplevet SÅ meget siden jeg bloggede sidst, det er som om hver dag overgår den forrige. I weekenden hikede vi til buddhist-templet Namobuddha. Det var virkelig fedt og også rigtig hårdt. Der var overskyet, men det var rart, for ellers havde det været alt for varmt. Da vi nåede templet var folk meget meget udmattede, men der var stor glæde, da folk opdagede, at der var toiletter med skyl og faktiske senge! Vi skulle spise aftensmad med munkene, og det var lidt af en oplevelse. Det var munke, der sørgede for at gå rundt og fylde mad op på tallerkenerne, og de fyldte altså bare på, så vi sad med et kæmpe bjerg af fried rice, dhal og mælkete. Efter ti minutters tid ringede en klokke, og så havde munkene skisme slugt hele måltidet og begyndte at rydde op, og vi sad tilbage med en nærmest fyldt tallerken. De syntes virkelig, det var mærkeligt at vi spiste så langsomt. Det var lidt pinligt! Men da vi så trillede med vores fyldte maver væk fra spisesalen og ned for at købe vand i den lille kiosk, så havde de yngste munke allerede skyndt sig i forvejen for at få sig en skål nudler og en Mountain Dew til dessert. Det var ret tosset!
Om morgenen fik vi mulighed for at overvære morgenbøn klokken seks om morgenen, så vi stod tidligt op, for at være sikre på at være der til tiden. Men vi kunne ikke finde ud af, hvor det var, så vi fór panisk op og ned ad trapper, indtil det viste sig, at det bare var, fordi munkene ikke engang havde åbnet op endnu. De fleste af dem mødte slet ikke op før halv syv tiden. De kom bare ligesom dryssende, som det passede dem, og nogle lavede ansigter til hinanden og fjollede under seancen, én sad endda og talte sine penge. Så hvis man havde forventet, at de var meget strikse og asketiske, så fik man sig en overraskelse. Men jeg må sige, at det faktisk gjorde mig glad at se, især fordi mange af dem var børn helt ned til 4-års-alderen.

Da turen gik hjemad, skinnede solen, så den flotte udsigt trådte endnu flottere frem. Nedstigningen var kortere, fordi meget af vejen gik stejlt nedad,  og folk var stadig trætte fra opstigningen dagen før, så det var rigtig hårdt, men nogle af nepaleserne fandt på, at vi skulle hoppe på en bus og nå frem til byen før alle andre, så det gjorde vi. Og derfra kan jeg konstatere, at busserne kører vildt i Nepal!
Jeg smagte min første MoMo, hvilket er en lille slags dampet dej-pakke med kødfyld og åbenbart er alle nepaleseres livret. Det var udmærket, men det bliver nok ikke ligefrem min livret.

Om aftenen tog danskergruppen ind til bydelen Thamel for at drikke en øl på ”Reggae Bar”, hvor der var et live band, men sjovt nok spillede de kun Kings of Leon og Red Hot Chili Peppers – ikke ligefrem reggae.

I går havde vi en lang dag med undervisning, men det var rigtig spændende, for vi havde om global politik og globalisering, og det er nogle interessante diskussioner, man kan få gang i, når halvdelen af holdet er født og opvokset i Kathmandu.
Efter undervisningen tog vi ind til Thamel for at kigge i butikker, og jeg købte en kashmir-sweater og et yakuld-tørklæde til 1800 rupees, hvilket er lige under 100 danske kroner – tja-tjing!!

I dag har vi gjort rent på hele platformen, hvilket er lidt besværligt, eftersom deres koste er lavet af kviste… Nu skal vi lave gruppearbejde, og bagefter skal vi ind og se et skuespil imod sexual harassment.

Jeg ville gerne uploade nogle billeder fra den sidste uge, men internettet bliver ved med at drille, og det gør det ret umuligt! Sorry!