Snaps fra Mumbai

Børnene i skolen oprettet af Mumbai Smiles:

Gateway of India:

En mand der sælger løg på Crawford Market:

Hundehvalpe i bur:

Cristina og Emma prøver sarier:

Mig parat til at dykke mig ned i en tallerken fyldt med vidundere:

Taj Mahal Palace:

Mumbaaaaaaaaai

Så er der lyd fra mig igen. Jeg er allerede halvvejs gennem hele Indien-opholdet, men jeg har desværre ikke haft adgang til en computer før nu. De sidste to uger har vi tilbragt i Mumbai, en storby med stort S og alt fra masser af trafik, hjemløse og Bollywoodstjerner. Vi ankom til Mumbai sent om aftenen den 8. April, og vi var alle rigtig trætte, fordi det havde været en lang rejse (Nepali time = forsinkelser), og byen virkede meget uoverskuelig lige til at begynde med, da vi kørte forbi store slumområder og kakerlakker og rotter pilede rundt ude foran vores hotel. Men hen ad vejen blev jeg faktisk ret glad for byen.

Vi startede med fridag, hvor Laura havde fødselsdag, og det fejrede vi ved at tage til et rigtigt high-class shoppingcenter, hvor de solgte alle de store mærker som Gucci og Louis Vuitton, og de havde også en Zara, og siden vi ikke har kunnet shoppe andet end haremsbukser og kopitøj i Nepal, gik vi en lille smule amok. Derefter fulgte en undervisningsuge, hvor vi selv i grupper skulle stå for at planlægge tre dages program og være ansvarlige for de ting, vi skulle opleve. Den første gruppe havde valgt at arrangere en ”new day” og en ”old day” efterfulgt af en ”loop day”. ”New day” startede med en Bollywood tour, hvor vi kørte rundt i bus og kiggede ind i de huse, hvor alle de store stjerner bor. Det var lidt intetsigende for en dansker som mig, som aldrig nogensinde har set en bollywoodfilm, men nepaleserne var helt oppe at køre over det. Vi blev kørt til et af studierne, hvor de optager filmene, og her blev vi vist rundt på alle settene, fx en hospitalskulisse og en retssal. De var også i gang med at optage en serie, hvilket vi fik lov at overvære. Det var meget sjovt at se studiet, men desværre var mange af settene i ret dårlig stand, så man kom til at tvivle lidt på, at de rent faktisk blev brugt så ofte, som guiderne sagde.

Efter aftensmad skulle vi i biografen og se en ny bollywoodfilm, der hedder Main Tera Hero. Den var virkelig underlig og forvirrende, dels fordi den foregik to tredjedele på hindi og ellers små sætninger på engelsk, dels fordi handlingen var super indviklet. Men ikke desto mindre var vi underholdt fra start til slut – bollywooddans er noget helt for sig!

Den næste dag var vi på museum for Mumbais historie, hvilket var rigtig spændende. Vores guide var rigtig dygtig og klog, og vi hørte om kolonitiden og antropologiens opståen. På et tidspunk hægtede en smuglytter sig på vores gruppe, og da guiden bad hende om at gå videre, blev hun bare sur og forsøgte at gemme sig bag Cristina. Det var virkelig komisk, og selv guiden kunne ikke holde masken. Desværre blev det ikke ved med at være så sjovt, da smuglytteren blev rigtig vred anden gang hun fik at vide, at hun skulle gå, og det endte med at hun råbte fornærmelser til guiden på hindi og blev nødt til at blive vist væk af vagterne. Vi besøgte også en moske og hindutemplet Mahalaxmi, hvor vi fik tikka i panden og kastede lotusblomster i havet. Om aftenen var vi til koncert og høre traditionel musik fremført af to søstre, hvor den ene spillede tromme og den anden sang. Det var en meget interessant koncert, men man sad også lidt forvirret tilbage i sit sæde, når trommepigen verbalt gennemgik sine trommenoder, og sangpigen lød som om hun sang ”det’ dig, nej nej” igen og igen i tyve minutter.

Den tredje dag var vi på Gandhi Museum. Museet var opført i det hus, hvor Gandhi boede, når han var i Mumbai og under hans sultestrejke. Jeg synes, det var helt vildt fedt at se, eftersom jeg jo skrev SRP om Gandhi og derfor kendte til en del af de episoder, der var udstillede.

De næste tre dage handlede om slummen. Mumbai huser et af Indiens største slum-kvarterer, Dharavi, som også er den slum, hvor Slumdog Millionaire foregår. Derfor var det meget oplagt, at vi startede med at se filmen, og bagefter skulle vi så ud på rundtur i slummen. Jeg havde været lidt nervøs for slumturen, især efter at have set filmen, som primært fremstiller slummen som et sted, hvor folk generelt har det dårligt og kun kan overleve ved at blive kriminelle. Jeg var bange for, hvordan det ville påvirke mig at se på så tæt hold. Men jeg var faktisk meget positivt overrasket, ligesom resten af gruppen også var. Selvfølgelig var der fattigt og beskidt, og folk levede under kår, som jeg aldrig nogensinde kunne forestille mig selv leve under, men den generelle opfattelse, jeg fik fra slumtouren var, at folk var glade og stolte af det sted, de boede – uanset skidt og fattigdom. Folk tiggede ikke, men var bare interesserede i at hilse på os. Slummen fungerede som et helt lille samfund afskåret fra resten af Mumbai med markedsplads, små veje og egne produktioner af plastic, lædervarer og aluminiumsspåner. Slummen er helt sikkert et favorabelt alternativ til at bo på gaden.

Den næste dag var jeg blevet syg og kunne derfor ikke komme med ud. Det var rigtig ærgerligt, eftersom de andre skulle ud og undervise små slumbørn, og det ville jeg rigtig gerne have været med til. Men dagen efter var jeg klar igen, og der besøgte vi en NGO ved navn Mumbai Smiles, som arbejder for gratis skoler til slumbørn, og vi fik lov at komme med ud og se skolen. Børnene var enormt søde. Det var en særlig dag, fordi de skulle have deres karakterbøger, så deres forældre var der også, og de fik et stykke slik af læreren.

Efter seks dages intens program var det tiltrængt med en friuge. Den første dag gik stille og roligt med et besøg på Museum of Modern Arts og afslapning. Den næste dag tog vi til Elephant Island, en ø med ældgamle grotter udgravet til ære for guden Shiva. Nogle stykker af danskerne valgte at bruge deres friuge på at tage til New Delhi for at se Taj Mahal. Jeg ville også rigtig gerne have set det, men det involverede 16 timers bustur hver vej og ekstra omkostninger til hotel og mad, så jeg valgte at blive i Mumbai. Delhi må blive næste gang, jeg besøger Indien! Min friuge derimod gik primært med at hygge, shoppe og spise. En dag valgte vi at tage op på Taj Mahal Palace, som er Mumbais dyreste hotel. Det var så smukt og eksklusivt, men vi fandt ud af, at for kun 150 kr kunne vi deltage i ”tea time”, hvilket involverede te og kaffe og så et kæmpe tag-selv-bord, der bugnede med petit fours, kager og chokoladefontæne. Som om det ikke skulle være nok, fik hvert bord også et lille tårn med scones, quiches og laksesandwich, og da man ikke troede, man kunne klemme mere ned, kom tjeneren med en nylavet pandekage med nutella og blåbærmarmelade. Vi var i den syvende himmel, og vi trillede derfra med store smil (og chokolade) om munden. Uden for hotellet foregik et bryllup, og det gik helt amok. Alle gæsterne dansede rundt og kampsvedte, mens de kastede med pengesedler, bare lige hvis man skulle være i tvivl om, hvor rige de var.

Os piger fik faktisk også tilbuddet om at komme med til et rigt indisk bryllup. Det var en mand, der kom op til os på gaden, og sagde, at det var kommet på mode at have vestlige piger i sarier til at byde gæster velkommen, så hvis vi havde lyst, ville han give os 1000 rupees hver for at komme og være med til brylluppet. Det ville vi selvfølgelig helt vildt gerne, især fordi han sagde, at vi ville få sarier på og blive stylet på indisk manér. Desværre blev det ikke til noget, fordi gommen åbenbart valgte at bruge indiske piger i stedet i sidste øjeblik, øv! Til gengæld er nogle fra holdet blevet castet til bollywoodfilm. Sådan er det bare at være hvid turist i Mumbai.

Mumbai har været en kæmpe oplevelse. På ydersiden ligner byen en udviklet vestlig hovedstad, men den enorme ulighed kan ikke ignoreres. Vi har oplevet begge sider.

Nu er vi i Goa efter 14 timer i en sovebus (dem der er strengt ulovlige i Europa), og her skal vi være de næste to uger. De næste dage er det min gruppe, der står for programmet, og i dag har vi haft besøg af en NGO og besøgt et museum. Her er SÅ ekstremt varmt, man sveder bare man står stille, så det er lidt hårdt at skulle en hel masse. Men her er masser af strand, så det bliver bare dejligt, når vi har friuge! ’’

Jeg håber I har det fantastisk derhjemme, og at I har haft en dejlig påske! Jeg håber, jeg får mulighed for at opdatere bloggen lidt oftere den næste tid. Dette var alt for nu!

Billeder fra Pokhara

Det hostel, vi sov paa paa trekking. Der var meget koldt og fugtigt.

Nanna til soes!

Mig til soes!

World Peace Pagoda - vi klarede det til toppen!

Godt og grundigt tomatroed i ansigtet, men god udsigt.

Nanna ved World Peace Pagoda

Mig oppe i luften

Uden haender!! ...eller foedder