Nudler og Mountain Dew

Så blev der igen tid til at blogge (og en nogenlunde internetforbindelse). Jeg sidder sammen med Birgil, Cristina og Rosa på vores tagterasse og har puttet sololie på armene og faktor 20 på kinderne, mhmm. Det bliver stadig helt vildt koldt om aftenen, men midt på dagen er her bare så lækkert. Tænk juni måned i Danmark, sådan er vejret ca.

Vi har oplevet SÅ meget siden jeg bloggede sidst, det er som om hver dag overgår den forrige. I weekenden hikede vi til buddhist-templet Namobuddha. Det var virkelig fedt og også rigtig hårdt. Der var overskyet, men det var rart, for ellers havde det været alt for varmt. Da vi nåede templet var folk meget meget udmattede, men der var stor glæde, da folk opdagede, at der var toiletter med skyl og faktiske senge! Vi skulle spise aftensmad med munkene, og det var lidt af en oplevelse. Det var munke, der sørgede for at gå rundt og fylde mad op på tallerkenerne, og de fyldte altså bare på, så vi sad med et kæmpe bjerg af fried rice, dhal og mælkete. Efter ti minutters tid ringede en klokke, og så havde munkene skisme slugt hele måltidet og begyndte at rydde op, og vi sad tilbage med en nærmest fyldt tallerken. De syntes virkelig, det var mærkeligt at vi spiste så langsomt. Det var lidt pinligt! Men da vi så trillede med vores fyldte maver væk fra spisesalen og ned for at købe vand i den lille kiosk, så havde de yngste munke allerede skyndt sig i forvejen for at få sig en skål nudler og en Mountain Dew til dessert. Det var ret tosset!
Om morgenen fik vi mulighed for at overvære morgenbøn klokken seks om morgenen, så vi stod tidligt op, for at være sikre på at være der til tiden. Men vi kunne ikke finde ud af, hvor det var, så vi fór panisk op og ned ad trapper, indtil det viste sig, at det bare var, fordi munkene ikke engang havde åbnet op endnu. De fleste af dem mødte slet ikke op før halv syv tiden. De kom bare ligesom dryssende, som det passede dem, og nogle lavede ansigter til hinanden og fjollede under seancen, én sad endda og talte sine penge. Så hvis man havde forventet, at de var meget strikse og asketiske, så fik man sig en overraskelse. Men jeg må sige, at det faktisk gjorde mig glad at se, især fordi mange af dem var børn helt ned til 4-års-alderen.

Da turen gik hjemad, skinnede solen, så den flotte udsigt trådte endnu flottere frem. Nedstigningen var kortere, fordi meget af vejen gik stejlt nedad,  og folk var stadig trætte fra opstigningen dagen før, så det var rigtig hårdt, men nogle af nepaleserne fandt på, at vi skulle hoppe på en bus og nå frem til byen før alle andre, så det gjorde vi. Og derfra kan jeg konstatere, at busserne kører vildt i Nepal!
Jeg smagte min første MoMo, hvilket er en lille slags dampet dej-pakke med kødfyld og åbenbart er alle nepaleseres livret. Det var udmærket, men det bliver nok ikke ligefrem min livret.

Om aftenen tog danskergruppen ind til bydelen Thamel for at drikke en øl på ”Reggae Bar”, hvor der var et live band, men sjovt nok spillede de kun Kings of Leon og Red Hot Chili Peppers – ikke ligefrem reggae.

I går havde vi en lang dag med undervisning, men det var rigtig spændende, for vi havde om global politik og globalisering, og det er nogle interessante diskussioner, man kan få gang i, når halvdelen af holdet er født og opvokset i Kathmandu.
Efter undervisningen tog vi ind til Thamel for at kigge i butikker, og jeg købte en kashmir-sweater og et yakuld-tørklæde til 1800 rupees, hvilket er lige under 100 danske kroner – tja-tjing!!

I dag har vi gjort rent på hele platformen, hvilket er lidt besværligt, eftersom deres koste er lavet af kviste… Nu skal vi lave gruppearbejde, og bagefter skal vi ind og se et skuespil imod sexual harassment.

Jeg ville gerne uploade nogle billeder fra den sidste uge, men internettet bliver ved med at drille, og det gør det ret umuligt! Sorry!

Hej fra Kathmandu

Nu har jeg været i Nepal i 3 dage - og jeg er stadig i live! Vores wi-fi driller rigtig meget (selvfølgelig), så jeg kunne ikke komme til at uploade til bloggen den første aften, så her kommer første-dag-indlægget lidt forsinket:

Da jeg sad i Istanbul, troede jeg nær aldrig, at vi skulle nå hertil. Men vi er endelig kommet til Kathmandu. Flyturen fra Istanbul skulle have taget seks timer, men ikke nok med at flyet af uforklarlige årsager blev over en time forsinket, da vi nåede Kathmandu i solopgangen og gjorde klar til landing, blev den tætte morgendis skyld i, at vi ikke kunne lande i lufthavnen, og ikke ville kunne komme til det i hvert fald to timer endnu. Så vi fløj sgu lige en halvanden times tur til Delhi. Her troede vi så håbefuldt, at vi kunne få lov at komme ud af flyet og strække benene, men det var ikke tilfældet. Vi skulle sidde på vores plads indtil det var tid til at flyve samme vej tilbage. Det forlængede lige vores rejse med i hvert fald fire timer.
Vi nåede først ud til platformen efter klokken to om eftermiddagen, hvor nepaleserne havde ventet os om morgenen.

Ved lodtrækning kom jeg til at bo på seksmandsværelse med tre af de danske piger og to nepalesiske. Sprogbarrieren er lidt større, end jeg havde forventet, og det gør det lidt svært at snakke med dem. Men det håber jeg på bliver bedre.
Vi var ude at gå en lille tur rundt i området her til aften, og Kathmandu er godt nok noget af en kaotisk by, hvor man ikke skal være bange for at gå ud mellem bilerne, hvis man skal over vejen. Jeg glæder mig til at lære byen bedre at kende.

Lige nu ligger jeg og fryser under en dyne i min sovepose – her er bare såååå koldt, når det bliver aften, for her bruger man altså hverken isolering eller varme. Men nu vil jeg sove, for jeg er fuldstændig udkørt!

De første par dage har været lidt hårde. Det er altid hårdt at skulle bo sammen med fremmede i starten, men især når man ikke taler samme sprog eller forstår hinandens kultur. Men lidt efter lidt kommer man mere ind på nepaleserne, og Basuna og Sayara som bor sammen med os er utroligt søde og snakkesalige, trods sprogvanskelighederne. I går hyggede vi sammen på værelset, hvor nepaleserne smagte vores lakrids og vi smagte deres slik - en form for frugt/nød/et-eller-andet kogt til ukendelighed og tørret i solen. Det smagte meget mærkeligt og var næsten ikke til at tygge, men vi spiste og sagde "mhmmmmm!" ligesom de også gjorde med lakridsen.

I går var vi i biografen og se en nepalesisk film omkring en hindu-tradition, hvor kvinder i gamle dage blev brændt levende sammen med deres mands lig. Der var meget hulken og gråd, og jeg lærte, at ”amma” betyder ”mor”, fordi drengen råbte det tæt på en million gange gennem den relativt korte film. Biografen var rimeligt moderne, men det var strengt forbudt at medbringe slik og den slags, hvilket betød at folk blev kropsvisiteret i indgangen. Det sjove er, at de ikke engang var så strikse i lufthavnen.

Bagefter lavede vi ”treasure hunt” rundt i området, vi bor i i Kathmandu, hvor nepaleserne skulle hjælpe os med at finde forskellige steder rundt i byen. Det var meget forvirrende, for nepalesere bliver virkelig ivrige, når de bliver stillet en opgave, og det var lidt svært at følge med!!

I dag har vi været på dagstur til to templer, som ligger her i Kathmandu. Det første var stupaen Baudha, som er et tempel for buddhister, og som I kan se på billedet i toppen af min blog. Det var en kæmpe oplevelse, og min roomie Sayara agerede guide for mig, og kunne fortælle en helt masse, hvor jeg kunne forstå det meste af. Bagefter var det Pashupatinath, som er det sted, hvor hinduer bliver brændt, når de dør. Det var en meget intens oplevelse, eftersom vi kunne se ligene, som lå pakket ind ved floden og på bålene. Det påvirkede flere af os, men især nepaleserne, hvoraf nogle af dem blev kede af det, på grund af tanken om, at det var her de og deres familie ville blive brændt.

Jeg har taget nogle billeder, men jeg har ikke fået dem lagt ind på computeren, men jeg ligger dem nok op på et tidspunkt snart, når jeg får mulighed for at blogge igen J

I morgen skal vi på hiking og besøge nogle munke, som vi skal spise sammen med, og så skal vi hike hjem igen søndag. Det glæder jeg mig til at fortælle om.

Pakkehelvede = overstået!!

Så er taskerne pakket og lynet, både den store rygsæk såvel som den lille! Det vil sige, at jeg er så godt som klar til at tage afsted. Jeg må sige, at det i den grad får sommerfuglene i maven til at blafre!! For søren, hvor jeg glæder mig!

Jeg sagde farvel til mine dejligste venner med et brag af en fest i fredags, og det var bare så godt, men hold op hvor jeg kommer til at savne dem. I går (lørdag) var derfor meget præget af tømmermænd, og desværre blev tømmermændene også spicet op med en god omgang panik - der var selvfølgelig en eller anden klaphat, der havde bestemt sig for at stjæle min pung inde i byen. Deri var både dankort, sygesikring, kørekort og det ungdomskort, jeg skal bruge til min flybillet. Satans. Hvor uheldigt det end er, så var jeg så heldig, at det reserve-mastercard, vi havde bestilt som back-up lige præcis befandt sig i postkassen, da jeg vågnede morgenen efter, pyyyyyyh! Og ungdomskortet havde jeg scannet ind. Så nu må jeg bare satse på, at en kopi er i orden. Der er ikke andet at gøre.

I dag har været familieafskedsdag med fastelavnsboller og en meget syndig chokoladekage, og om lidt skal vi have lækker lækker mad! Jeg tager nemlig til København allerede i morgen, mor og jeg kører derover og sover hos Lisbeth og Jørgen, så vi kan nå til lufthavnen i ro og mag på tirsdag, hvor jeg flyver 12.30.

Næste stop: KATHMANDU!

En uge til afgang!

Lige nu er der præcis en uge til, at jeg sidder i flyet på vej mod Kathmandu. Det er uhyggeligt at tænke på!! Men selvfølgelig også helt vildt spændende!

Lige nu hedder min destination "Pakkehelvede", for hold da fast hvor er det besværligt at pakke til fire måneder! Jeg har så meget tøj, jeg gerne vil have med, men kun en rygsæk og 20 kg at gøre godt med. Derudover skal man jo også pakke praktisk, og det er altså svært, når man ikke er helt sikker på, hvordan vejret vil udspille sig. Lige nu skulle der faktisk ikke være vanvittigt varmt i Kathmandu, specielt ikke om natten, men det bliver der jo, for ikke at tale om, når vi kommer til Indien. Suk suk, så besværligt altså... Men! Pakkefasen er begyndt, og jeg skal nok nå det.

Nå, men lige nu kunne jeg altså ikke overskue mere pakning, så jeg hygger mig med kunstskøjteløb og te i min mumikop, hihi.