Åhh det er vist ved at være længe siden, jeg sidst har fået
skrevet! …og dog, men der er bare sket så meget på så kort tid, at jeg næsten
ikke kan have det i mit hoved! Heldigvis skriver jeg dagbog, ellers havde den
her blog været en umulighed. Nå, men hvor kom jeg fra...
Den 27. var Mahashivaratri, hvilket er dagen, hvor hinduerne
fejrer guden Shivas fødselsdag. Shiva går under aliaset ”the destructor”, på
trods af at det, så vidt jeg forstår, var ham der skabte verden. Men han begik
eftersigende en stor fejl og blev derfor nødt til at ødelægge det hele igen. På
dagen for Mahashivaratri afholdes der er stor festival i Pashupatinath (der,
hvor hinduerne bliver brændt), og folk valfarter dertil. På denne dag er det
socialt accepteret, at unge som gamle ryger hash eller drikker mælk, der er kogt
med marihuana. I Pashupatinath sidder der ”holy men” - nogle af dem nøgne og
rullet i aske – fra Indien og ryger hash, og her går det så ud på, at folk skal
drille disse ”holy men” og flygte, når de bliver sure og begynder at true folk
med pander og andet. Det kom meget bag på os, at det var sådan, det foregik, da
vi var taget til festivalen med en forventning om at opleve noget meget
religiøst og ophøjet. Det var helt sikkert en oplevelse, men måske ikke
nødvendigvis en god en af slagsen. Der var så ekstremt mange mennesker, som
skubbede og maste og var helt høje og stort set alle mænd, som virkede til, at
de aldrig før havde set europæiske piger, og det resulterede i, at det var
nærmest umuligt at komme op ad den store trappe uden at falde, så flere af os
blev meget overvældede og skræmte. Vi blev derfor ikke hængende ret længe men
tog hurtigt tilbage til platformen.
Efter Mahashivaratri var der et par dage, hvor der ikke skete det helt store, men så havde vi forlænget weekend, hvor vi lavede en helt masse fede ting.
Fredag tog alle danskerne ud at spise sammen med et par af nepaleserne, men de skulle alle hjem på weekend, så det var kun et par stykker, der tog med. Pushpa havde fundet en rigtig lækker restaurant, hvor man kunne sidde udenfor. Vi bestilte et festmåltid af indisk og nepalisisk cuisine, og det var bare så lækkert! Bagefter tog vi i byen for at danse, og det var ret sjovt at se, at deres diskoteker ikke er ret anderledes fra diskotekerne i gode game Jomfru Ane Gade!
Dagen efter var planen, at vi skulle ud at hike til et kloster i nærheden af Kathmandu, men det begyndte at regne, så det droppede vi. I stedet tullerede vi rundt i Thamel og kiggede på turistgøjl, og da vi kom hjem, så vi film.
Søndag tog vi tidligt afsted til Bhaktapur, som er en rigtig gammel by fyldt med templer og den slags. Det var rigtig spændende! Pludselig gik det op for os, at den sidste bus til Nargakot, som er bjergbyen, hvor vi skulle overnatte, snart kørte, så vi skyndte os op til bussen, som desværre var helt fyldt op. Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle gøre, men chaufføren var ikke fortvivlet – vi kunne da bare sidde på taget? Så det gjorde vi sgu, 17 turister plus det løse af lokale stuvet sammen oppe på toppen af bussen. Turen varede en time og gik ad snørklede bjergveje med stejle skrænter. Min højdeskræk blev sat lidt på prøve, når bussen svingede og svajede ud over skrænterne, og der stod sort røg ud fra bussens udstødning, men vi nåede frem i god behold og helt oppe at køre over vores vilde oplevelse.
Grunden til, at vi skulle sove i Nargakot, var på grund af udsigten ud over Himalaya-bjergene. Så mandag morgen stod vi op klokken fem og blev kørt op til en udkigspost på toppen, hvor vi så ventede på solopgangen. Det var så smukt og roligt at høre fuglene vågne og se solen gabe og snegle sig op over bjergtinderne. Når man så til den ene side, kunne man se den gyldne morgenhimmel og solen bag bjergene, og så man til den anden side, var der lutter sneklædte bjergtoppe at se. Man kunne også se spidsen af Mount Everest – hold da op hva!
Nogle valgte at hike hjemad, men jeg og nogle andre valgte at hoppe på en bus (denne gang INDE i bussen) og blive kørt hjem til Kathmandu, hvor vi fik et varmt bad (de er sjældne) og fladede ud i Garden of Dreams, som er en lille skøn park inde midt i Kathmandu.
I aften har volontørerne stået for Social Night, hvor folk har fået lavet henna på grund af, at de skal lege dansk/nepalesisk bryllup i morgen aften som en afskedsfest, da de tager videre ud i verden fra på fredag af. Så i næste uge kommer der en ny flok, det bliver spændende.
Vejret er begyndt at blive varmere, selvom det stadig bliver koldt om aftenen, men jeg behøver ikke længere sove med både sovepose og dyne. I morgen skal vi til Chitwan nationalpark og sejle kano og ride på elefanter. Det glæder jeg mig så vildt meget til! Vi skal være der til lørdag og bo på hotel med pool, så vi håber, det bliver badevejr!
Efter Mahashivaratri var der et par dage, hvor der ikke skete det helt store, men så havde vi forlænget weekend, hvor vi lavede en helt masse fede ting.
Fredag tog alle danskerne ud at spise sammen med et par af nepaleserne, men de skulle alle hjem på weekend, så det var kun et par stykker, der tog med. Pushpa havde fundet en rigtig lækker restaurant, hvor man kunne sidde udenfor. Vi bestilte et festmåltid af indisk og nepalisisk cuisine, og det var bare så lækkert! Bagefter tog vi i byen for at danse, og det var ret sjovt at se, at deres diskoteker ikke er ret anderledes fra diskotekerne i gode game Jomfru Ane Gade!
Dagen efter var planen, at vi skulle ud at hike til et kloster i nærheden af Kathmandu, men det begyndte at regne, så det droppede vi. I stedet tullerede vi rundt i Thamel og kiggede på turistgøjl, og da vi kom hjem, så vi film.
Søndag tog vi tidligt afsted til Bhaktapur, som er en rigtig gammel by fyldt med templer og den slags. Det var rigtig spændende! Pludselig gik det op for os, at den sidste bus til Nargakot, som er bjergbyen, hvor vi skulle overnatte, snart kørte, så vi skyndte os op til bussen, som desværre var helt fyldt op. Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle gøre, men chaufføren var ikke fortvivlet – vi kunne da bare sidde på taget? Så det gjorde vi sgu, 17 turister plus det løse af lokale stuvet sammen oppe på toppen af bussen. Turen varede en time og gik ad snørklede bjergveje med stejle skrænter. Min højdeskræk blev sat lidt på prøve, når bussen svingede og svajede ud over skrænterne, og der stod sort røg ud fra bussens udstødning, men vi nåede frem i god behold og helt oppe at køre over vores vilde oplevelse.
Grunden til, at vi skulle sove i Nargakot, var på grund af udsigten ud over Himalaya-bjergene. Så mandag morgen stod vi op klokken fem og blev kørt op til en udkigspost på toppen, hvor vi så ventede på solopgangen. Det var så smukt og roligt at høre fuglene vågne og se solen gabe og snegle sig op over bjergtinderne. Når man så til den ene side, kunne man se den gyldne morgenhimmel og solen bag bjergene, og så man til den anden side, var der lutter sneklædte bjergtoppe at se. Man kunne også se spidsen af Mount Everest – hold da op hva!
Nogle valgte at hike hjemad, men jeg og nogle andre valgte at hoppe på en bus (denne gang INDE i bussen) og blive kørt hjem til Kathmandu, hvor vi fik et varmt bad (de er sjældne) og fladede ud i Garden of Dreams, som er en lille skøn park inde midt i Kathmandu.
I aften har volontørerne stået for Social Night, hvor folk har fået lavet henna på grund af, at de skal lege dansk/nepalesisk bryllup i morgen aften som en afskedsfest, da de tager videre ud i verden fra på fredag af. Så i næste uge kommer der en ny flok, det bliver spændende.
Vejret er begyndt at blive varmere, selvom det stadig bliver koldt om aftenen, men jeg behøver ikke længere sove med både sovepose og dyne. I morgen skal vi til Chitwan nationalpark og sejle kano og ride på elefanter. Det glæder jeg mig så vildt meget til! Vi skal være der til lørdag og bo på hotel med pool, så vi håber, det bliver badevejr!
 |
| Nanna i Bhaktapur |
 |
| Lige inden solopgang i Nargakot |
 |
| Andreas nyder morgensolen |
 |
| Det gør Mathilde også |
 |
| Udsigt fra hotellet |
 |
| På vej ned til bussen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar