Hej fra Kathmandu

Nu har jeg været i Nepal i 3 dage - og jeg er stadig i live! Vores wi-fi driller rigtig meget (selvfølgelig), så jeg kunne ikke komme til at uploade til bloggen den første aften, så her kommer første-dag-indlægget lidt forsinket:

Da jeg sad i Istanbul, troede jeg nær aldrig, at vi skulle nå hertil. Men vi er endelig kommet til Kathmandu. Flyturen fra Istanbul skulle have taget seks timer, men ikke nok med at flyet af uforklarlige årsager blev over en time forsinket, da vi nåede Kathmandu i solopgangen og gjorde klar til landing, blev den tætte morgendis skyld i, at vi ikke kunne lande i lufthavnen, og ikke ville kunne komme til det i hvert fald to timer endnu. Så vi fløj sgu lige en halvanden times tur til Delhi. Her troede vi så håbefuldt, at vi kunne få lov at komme ud af flyet og strække benene, men det var ikke tilfældet. Vi skulle sidde på vores plads indtil det var tid til at flyve samme vej tilbage. Det forlængede lige vores rejse med i hvert fald fire timer.
Vi nåede først ud til platformen efter klokken to om eftermiddagen, hvor nepaleserne havde ventet os om morgenen.

Ved lodtrækning kom jeg til at bo på seksmandsværelse med tre af de danske piger og to nepalesiske. Sprogbarrieren er lidt større, end jeg havde forventet, og det gør det lidt svært at snakke med dem. Men det håber jeg på bliver bedre.
Vi var ude at gå en lille tur rundt i området her til aften, og Kathmandu er godt nok noget af en kaotisk by, hvor man ikke skal være bange for at gå ud mellem bilerne, hvis man skal over vejen. Jeg glæder mig til at lære byen bedre at kende.

Lige nu ligger jeg og fryser under en dyne i min sovepose – her er bare såååå koldt, når det bliver aften, for her bruger man altså hverken isolering eller varme. Men nu vil jeg sove, for jeg er fuldstændig udkørt!

De første par dage har været lidt hårde. Det er altid hårdt at skulle bo sammen med fremmede i starten, men især når man ikke taler samme sprog eller forstår hinandens kultur. Men lidt efter lidt kommer man mere ind på nepaleserne, og Basuna og Sayara som bor sammen med os er utroligt søde og snakkesalige, trods sprogvanskelighederne. I går hyggede vi sammen på værelset, hvor nepaleserne smagte vores lakrids og vi smagte deres slik - en form for frugt/nød/et-eller-andet kogt til ukendelighed og tørret i solen. Det smagte meget mærkeligt og var næsten ikke til at tygge, men vi spiste og sagde "mhmmmmm!" ligesom de også gjorde med lakridsen.

I går var vi i biografen og se en nepalesisk film omkring en hindu-tradition, hvor kvinder i gamle dage blev brændt levende sammen med deres mands lig. Der var meget hulken og gråd, og jeg lærte, at ”amma” betyder ”mor”, fordi drengen råbte det tæt på en million gange gennem den relativt korte film. Biografen var rimeligt moderne, men det var strengt forbudt at medbringe slik og den slags, hvilket betød at folk blev kropsvisiteret i indgangen. Det sjove er, at de ikke engang var så strikse i lufthavnen.

Bagefter lavede vi ”treasure hunt” rundt i området, vi bor i i Kathmandu, hvor nepaleserne skulle hjælpe os med at finde forskellige steder rundt i byen. Det var meget forvirrende, for nepalesere bliver virkelig ivrige, når de bliver stillet en opgave, og det var lidt svært at følge med!!

I dag har vi været på dagstur til to templer, som ligger her i Kathmandu. Det første var stupaen Baudha, som er et tempel for buddhister, og som I kan se på billedet i toppen af min blog. Det var en kæmpe oplevelse, og min roomie Sayara agerede guide for mig, og kunne fortælle en helt masse, hvor jeg kunne forstå det meste af. Bagefter var det Pashupatinath, som er det sted, hvor hinduer bliver brændt, når de dør. Det var en meget intens oplevelse, eftersom vi kunne se ligene, som lå pakket ind ved floden og på bålene. Det påvirkede flere af os, men især nepaleserne, hvoraf nogle af dem blev kede af det, på grund af tanken om, at det var her de og deres familie ville blive brændt.

Jeg har taget nogle billeder, men jeg har ikke fået dem lagt ind på computeren, men jeg ligger dem nok op på et tidspunkt snart, når jeg får mulighed for at blogge igen J

I morgen skal vi på hiking og besøge nogle munke, som vi skal spise sammen med, og så skal vi hike hjem igen søndag. Det glæder jeg mig til at fortælle om.