Elefanter og snabelvand

De seneste tre dage har vi tilbragt i Chitwan Nationalpark. Det har bare været skønt! Det har føltes som en lille mini-ferie med lækkert vejr, hotel og pool. Desværre er vi netop gået ind i den kritiske periode, hvor folk begynder at blive syge. Vi er faldet på stribe med dårlig mave og feber, og selv har jeg de sidste par dage haft kvalme og mavekramper. Det er også derfor, jeg har tid til at blogge nu, hvor de raske faktisk er taget i byen – suk!
Men trods sygdom har det været den fedeste weekend. Vi tog tidligt afsted torsdag morgen med en 4-5 timers lang bustur foran os. Normalt er det ikke ligefrem en fest at sidde i bus i fem timer, men lægger man et bjerglandskab og ikkeeksisterende asfalt oveni bliver det endnu mere nederen. Vi blev kastet rundt i den bus! Men vi nåede uskadte frem til hotellet, og da vi så poolen, var alle glade igen.
Torsdag eftermiddag skulle vi ud og se en landsby, hvor Tharu-folket boede. Det var lidt mystisk, for landsbyen lå kun 50 meter fra hotellet, og guiden snakkede meget lidt og viste os to huse, og så var det ligesom det. Resten af den guidede tur gik rundt i skoven og ud til floden for at se solnedgang. Dog var det ret sejt, fordi vi både så krokodiller og elefanter. Vi så endda elefant-tvillinger, hvilket er ekstremt sjældent hos asiatiske elefanter og de eneste elefant-tvillinger i verden lige nu. Jeg mødte også en lille baby-elefant, som gik frit rundt og legede med en pose, og jeg klappede den og tog et billede med den. Den var så nuttet!

Da vi kom tilbage, var der danseopvisning, hvilket var meget sjovt. De fleste af dem var gode til at danse, og ved den sidste dans fik publikum lov til at komme op og danse med. Bagefter spiste vi, og maden var ikke-vildt-godt imiteret ”vestlig mad”, men mange af os var bare lykkelige over endelig at få noget andet end dal bhat. Efter aftensmaden sad vi rundt om bålet og legede forskellige lege, det var helt vildt hyggeligt!
Fredag morgen stod vi tidligt op. Laura og jeg delte værelse med ”flat-screen satelite TV” og ”24 hours on-demand hot water”, hvilket ikke var helt så fancy, som det lød. Flat-screen TV’et var meget tykt og havde ingen kanaler, men vandet var til gengæld varmt, og vi fik os begge et varmt bad fra morgenstunden – det er en glæde, jeg ikke sætter stor nok pris på hjemme i Danmark! Jeg har ikke set fjernsyn overhovedet, siden jeg tog hjemmefra, men det gjorde mig faktisk slet ingenting, at TV’et ikke duede.
Efter morgenmaden skulle vi ud og sejle i kano, hvilket var virkelig afslappende. Solen skinnede og vandet var klart, og vi så mange flotte fugle og også krokodiller, som lå og solede sig i morgensolen. 

Kanoerne sejlede os hen til der, hvor vores ”jungle safari” skulle begynde. Vi blev delt ind i to grupper, og så begav vi os ind i skoven med hver vores guide. Også denne tur var en smule mystisk, for guiden advarede os om, at vi skulle være forberedte på at løbe og kravle i træer, hvis vi så en tiger, men vi så ikke rigtig andet end termitboer. Ikke så actionpacked. Bagefter tog vi tilbage til hotellet, og så var der elefantbadning. Det kostede 100 rupees (5,5 kr), og så kunne man komme op at sidde på en elefant, som gik ud i floden og sprøjtede vand på en med sin snabel. Jeg havde været lidt usikker på, om jeg havde lyst til at gøre det, fordi vi havde set en badning aftenen inden, hvor elefanten blev mere eller mindre mishandlet for at få den til at sprøjte vand, og det synes jeg overhovedet ikke var fedt. Men på den anden side ville jeg virkelig gerne prøve at sidde på en elefant, og de behandlede den heldigvis bedre denne gang, selvom de råbte rigtig meget og hev den i ørerne. Elefanthud føles virkelig underligt, kan jeg fortælle! Vi sad tre personer på elefanten, og hold op, hvor var der langt ned, da den rejste sig og gik ud i vandet. Vi blev helt gennemblødte, og det var okay sjovt, men efter femte omgang snabel-vand var vi klar til at hoppe af igen og bare tage billeder af de andre.

Om eftermiddagen havde vi tid til at bade i poolen og slikke sol, så det gjorde vi naturligvis, indtil vi skulle ud og ride på elefanter. Laura, Mathilde, Emil og jeg kom op og ride på elefanten Laxmi, og så vuggede vi ellers afsted de næste par timer. Vi så masser af dådyr, men desværre var det kun en enkelt gruppe, der var så heldige at se næsehorn, øv!

Mig og vores elefant Laxmi

Efter elefantridningen tog nogle ud og så solnedgang og drak drinks, men jeg havde rigtig mange mavekramper, så jeg lagde mig ind på værelset og sov. Jeg kom op og spiste aftensmad, men så gik jeg i seng igen bagefter. Det var lidt ærgerligt at gå glip af noget, men vi må alle give efter for sygdom engang imellem, og jeg er langt fra den eneste, der ikke er frisk i øjeblikket.

Selvom jeg skrev længere oppe, at det er aften, og de andre er i byen, så er det faktisk i virkeligheden eftermiddag lige nu. Jeg blev simpelthen for træt til at skrive videre i går aftes, så indlægget er skrevet af to omgange. Jeg har det meget bedre i dag, kun få mavekramper engang imellem. I dag har været en rigtig hygge-søndag, hvor vi startede med at tage på den Kathmandus svar på Starbucks, Himalayan Java, og få kaffe og ”morgenmad” som i pandekager og vafler, og bagefter tog vi i Garden of Dreams. Min solcreme havde åbnet sig i min taske, så da jeg ville tage solcreme på, fløj der ca. en halv flaske solcreme ud over mig og mit tøj. Derefter var jeg knapt så tilfreds, og da jeg så kom tilbage på platformen, opdagede jeg, at den leende ko ost, jeg havde haft liggende i køleskabet, var all gone rub og stub. Så var jeg endnu mindre tilfreds. Men jeg håber aftenen har nogle lidt mere tilfredsstillende ting at byde på.
Jeg hører små fugle synge om, at foråret er på vej i Danmark. Det lyder bare rigtig dejligt. Nyd det, alle sammen, og nyd det lige en ekstra gang for mig!