Farvel til Indien

En måned på Indisk grund er allerede gået, og vi er tilbage på platformen i Kathmandu efter en meget lang rejse. Vi startede med at gentage sovebus-succesen tilbage til Mumbai, hvilket igen tog en 14 timer og bumlede rigtig meget, men jeg kunne heldigvis sove det meste af vejen. I Mumbai havde vi en enkelt dag til at gå rundt og få koebt de sidste souveniers eller, som de fleste gjorde, få et sidste gensyn med Starbucks og Frozen Yoghurt-stedet. Jeg fik dog ogsaa tid til at faa koebt et par meget smukke sarier. Om aftenen spiste vi butter chicken og naan på Ideal, som har været vores faste restaurant, og som har serveret den lækreste indiske mad, jeg overhovedet har fået. Efter kun et par timers søvn tog vi afsted mod lufthavnen klokken 02.30, hvorfra vi fløj et par timer senere. I Kolkata skulle vi derefter vente 4 timer, før vi endelig kunne komme med et fly mod Kathmandu. Så ja, det har været en lang tur.
I Goa boede vi i den første uge i Panjim. Her skete ikke så meget, men det gjorde ikke noget, eftersom vi havde ud-af-huset aktiviteter hver dag. Som tidligere fortalt var det min gruppe, der stod for at planlægge de første tre dage i Goa under temaet "Tourism and environment". Vi havde arrangeret et foredrag med en NGO ved navn ARZ, som arbejder med human trafficking, hvilket er et stort problem i Goa. Bagefter tog vi ud og så et museum ved navn Goa Chitra, hvor udstillingen bestod af gamle landbrugsmaterialer og redskaber fra dengang Goa var mere præget af landbrug fremfor turisme. Selve museet var der ikke så meget ved, men bagefter rundturen satte vi os ned sammen med ejeren, som fortalte omkring sin motivation bag at åbne museet, og heldigvis havde han nogle meget markante holdninger, som kunne sætte gang i nogle gode diskussioner, som vi også kunne gøre brug af de næste dage.
Dagen efter var det mig og en af de nepalesiske piger, Rashmi, der skulle være hovedansvarlige, og der havde vi planlagt et besøg til et stort marked, "Mapusa Market" og til en sø ved navn "Mayem Lake". Der var ekstremt varmt, og vi havde lavet nogle kreative opgaver, som folk skulle løse, hvilket næsten faldt til jorden, fordi varmen var så ulidelig. Trods det endte folk med at lave nogle rigtig fine kreative præsentationer, og dagen blev i det hele taget vellykket.
Den sidste dag skulle vi på bådtur, hvor vi fik set delfiner, badet fra båden og fisket en lille smule. Det var en rigtig hyggelig tur, men man må sige, at det så lidt bedre ud på papiret, end hvad virkeligheden var. Vi fik da set delfiner, men resten var en lille smule halvhjertet, og man kunne godt mærke, at bådfolkene nærmest bare var hentet ind fra den nærmeste landsby og var blevet lært at sejle en båd for billigst mulig loen, for de tænkte i hvert fald slet ikke over, at når de forurenede vandet med plasticflasker og -kopper, ville det få indflydelse på deres egen forretning i sidste ende. Typisk nok var det overskyet på netop denne dag, hvor vi skulle ud at bade. Jeg havde ikke tænkt, at det var nødvendigt at tage solcreme på af den grund, men det fandt jeg ud af, at det var. Da vi kom hjem om aftenen var jeg ildrød i ansigtet og på ryggen, av-av! Dagens højdepunkt var dog helt sikkert at se nepaleserne plaske rundt i deres redningsveste - ingen af dem kan svømme. De så simpelthen så søde ud!
De næste tre dage var arrangeret af en anden gruppe, og der var vi til katolsk gudstjeneste, så en masse kirker og et fort, vi var paa besoeg paa en Spice Farm, og den sidste dag var vi på skattejagt og sluttede af med en festmiddag med traditionel dans som underholdning.
Ugen efter flyttede vi til et hotel tættere på stranden i Calangute. Det var en virkelig lækker strand, vi boede ved, så der tilbragte vi rigtig meget tid. Der var også en pool på hotellet, og det var meget sjovt den første dag, men da folk begyndte at opdage, at de havde fået alt muligt mærkeligt udslæt, holdt vi os langt væk fra den resten af ugen. Det meste af friugen gik med at sole sig på stranden og spise Baskin Robbins is (jeg bliver så tyk), men en af dagene valgte vi at leje scootere og fræse rundt på dem til en forandring. Det var rigtig sjovt, selvom det var lidt nervepirrende i starten, eftersom ingen af os havde prøvet at køre scooter før, men vi fik hurtigt taget på det, og så susede vi afsted. Vi kørte til en strand et stykke væk, hvor vi lagde os i solen og slappede af lidt tid. Turen dertil var rigtig smuk med alléer af palmer, et rigtigt ferieparadis. En gang imellem skulle man også lige være opmærksom, så man kunne undvige de hellige køer på vejen - så ved man, at man er i Indien!

Det har været helt vildt spændende at være i Indien, men det har også været en meget intens måned. Vi er blevet konfronteret med ekstreme kontraster med tiggere på gaden og Bollywood-kendisser, og vi har oplevet turismens mange konsekvenser. Vi har set resterne af koloniseringen, både britisk og portugisisk. Vi har svedt mere, end vi troede var muligt, og spist tilsvarende mængder af is. Jeg synes, Indien har været en kæmpe oplevelse, men det er nu altså skønt at være tilbage i dejlige Nepal.
Den største forskel på Indien og Nepal er menneskerne. I Nepal bliver man altid mødt med et smil, også endda når de forsøger at snyde én en lille smule. I Indien var det altid ubehageligt at prutte om prisen, og man endte næsten altid med at gå fra en handel en lille smule irriteret.
Nu har vi en måned tilbage, som kommer til at gå med frivilligt arbejde og projektarbejde. De par uger kan hurtigt gå, og så er jeg skisme på vej mod Danmark igen. Det bliver også dejligt.